Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik - Frokostordning

Mad og måltider i Strib Børnehus

En gruppe børnehavebørn har haft et iagttagelses projekt, hvor de har tegnet og malet vandmeloner. Deres billeder har vi brugt som illustrationer i folderen.

Folderen er udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen.

 

Hvorfor mad- og måltidspolitik?

Børn spiser mange af deres måltider i deres daginstitution. Hos os i Strib Børnehus lægger vi vægt på måltiderne som et vigtigt læringsrum for børnene. Vi prioriterer det sunde liv, og vil bidrage til det gode børneliv indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.Det er vigtigt, at hjælpe børnene med at udvikle sunde spisevaner.  Når børn får serveret sund og velsmagende mad, lærer de, at sund mad smager godt. Sund mad giver energi og indeholder vitaminer og mineraler, som er nødvendige for kroppen. 
Vi ønsker, at mad og måltider medvirker til, at børnene oplever madglæde og får gode madoplevelser. Måltiderne er en del af de pædagogiske aktiviteter, hvor børnene bliver udfordret på forskellige kompetencer, og måltiderne bidrager med fantastisk læring for både børn og voksne.

Klimavenlig og bæredygtig frokostordning i vores to børnehuse.

I Middelfart Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Fra Middelfartbarn til verdensborger.” Bæredygtighed er et af vores pejlemærker i arbejdet med FN´s 17 verdensmål. Verdensmålene gælder for alle. Verdensmålene er vores fælles plan for, hvordan vi får gjort verden mere bæredygtig. 
Middelfart Kommune gør en indsats for at bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling bl.a. gennem indkøbspolitik, affalds sortering og frokostordninger i 0-6 års-området. Fra marts 2021 skal alle børnehave affaldssorterer dvs. børnene bliver aktører i hverdagen og skal lærer at sorterer affald når vi spiser.
 



Hvert andet år skal alle forældre i lige år tage stilling til, om der skal tilbydes en kommunal madordning.  I begge huse har vi produktionskøkken og to ernæringsuddannede er ansat.

Drikkevarer

Det anbefales, at børn primært slukker tørsten i vand. Hos os har børnene til  hver en tid mulighed for at få friskt drikkevand, hvis de er tørstige. Medbringer børnene drikkedunke, beder vi om, at der ikke er andet end vand i dem, og vi minder om, at det er forældrenes ansvar at holde drikkedunkene rene.

Spisetider
Kl. 06.30 – 07.20 : Børnehavenerne tilbyder morgenmad
Kl. 06.30-7.30: Vuggestuerne tilbyde morgenmad
Kl. 11.15 - 11.45 : Frokost
Kl. 14.00 - 14.30 : Eftermiddag

Morgenmad

Der er mulighed for, at de børn, der ikke har spist  morgenmad hjemmefra, kan få havregryn, havrefras og grovboller. Morgenmad tilbydes indtil kl.7.00 i vuggestuen for børnehavebørn. 

Formiddag

Børnene får udskåret frugt og skorper eller hjemmebagte boller fra køkkenet. 

Frokost-frokostordningen

Frokost er børnenes største måltid i løbet af dagen.  Der serveres vand til måltidet. 
Det er vigtigt, at vi har en god kultur omkring måltiderne det vil b.la betyde, at der er en god tone under måltidet, at det er hyggeligt at sidde sammen og vi kan tale om stort og småt med børnene.  Børnene motiveres til at smage på mad de ikke kender. I børnehaven lanceres begrebet ”madmod” for børnene. Vi oplever at børnene får større lyst til at smage på nyt mad. 
Danske råvarer, årstiderne, så meget hjemmelavet mad som muligt og selvfølgelig indenfor de økonomiske rammer der er besluttet.
Desuden følger vi fødevarestyrelsens anbefalinger og tager de fornødne hensyn til speciel kost.

Madspild, bæredygtighed og økologi er også stadig et emne som vi udvikler og bliver dygtigere til. Vi har bronzemærket i økologi, målet er sølv i 2021. Der er altid lavet menuplaner, som er synlige på alle stuerne og ved køkkendøren i Kastanieborgen og ved fælles opslagstavlen i Bulderby.

En praksis fortælling

"Jeg er fan af frokostordningen! Min søn er meget skeptisk overfor mad som han ikke har smagt før. Men det er anderledes i børnehaven, hvor han ser de andre børn spise af maden. I børnehaven smager han på ting, som ikke engang må være på tallerkenen herhjemme. 
Fra en mor til en dreng i Bulderby

Eftermiddagsmåltid

Vi spiser afhængigt af vejret, ind eller ude. Et lidt større mellemmåltid hvor deres serveres hjemmebagte grovboller, pizzasnegle, eller rugbrød med pålæg. Dertil er udskåret grøntsager.

Dialog med forældrene 

Ved start i Strib Børnehus og ind i mellem ved forældremøder tales om madkulturen, så alle forældre på baggrund af vores mad- og kostpolitik får en fælles viden om, hvordan vi gør i hverdagen, ved fødselsdage og særlige lejligheder. 

Råderum

I Strib børnehus tager vi udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Der tales her om et ”Råderum”  
Råderummet angiver, hvor mange tomme kalorier og søde sager, der ugentligt er plads til, når man ellers lever sundt. Råderummet er ikke en anbefaling om, hvad børn bør indtage.
(illustration følger)

Baggrunden er bl.a. at flere børn bliver overvægtige og oplever de fysiske konsekvenser af overvægt. Vi har i dag en større viden om maden og måltidernes indflydelse på børns trivsel end tidligere.
Når vi i Strib Børnehus siger, at råderummet er forældrenes, betyder det, at barnet ikke skal have mad, der fylder råderummet, mens det færdes hos os.

Hvad er råderum og tomme kalorier?Råderummet er den mængde tomme kalorier, der er plads til, hvis man ellers lever sundt og følger de officielle kostråd.
Råderummet er afhængigt af alder. For børn under 3 år, er der ikke noget råderum.
0-2årtomt billede
3-6 årMad på billee
7-10 år Mad på billede
11-15 årMad på billede

 

Fester og særlige lejligheder
Børnefødselsdage

Ved fødselsdage holdes der, fokus på at fejre barnet, fremfor maden. Vi fejrer gerne barnets fødselsdag med flag, festligt dækket bord, måske ballonpynt, samt synger fødselsdagssange og råber hurra. 
Det har stor betydning for børnene, at de kan dele noget ud til deres fødselsdag. Vi opfordrer til, at det er sund mad, for eksempel udskåret frugt, grovboller eller grøntsags spyd. Slik og andre nydelsesmidler med tomme kalorier undgås, så vi heller ikke her bruger ”råderummet”.
Spørg endelig efter inspiration. Fejring af barnets fødselsdag aftales altid med pædagogerne på de enkelte team/base.

Særlige, traditioner og festlige lejligheder

I Strib Børnehus tager vi udgangspunkt i dansk kulturtradition og fejrer højtider som jul, fastelavn og påske.
 I løbet af året er der mange festlige lejligheder og traditioner, f.eks. jul, fastelavn, og påske. Her tilstræber køkkenet i de to Børnehuse at servere det sunde alternativ. 
Ved særlige lejligheder er der mulighed for, at børnene kan ønske valgfrit mad f.eks. markerer vi overgang fra børnehave til skole hvor vi holder en lille fest/forårsafslutning for de ældste, som skal i skole.  
Ved særlige lejligheder har vi valgt, at der er plads til at servere eksempelvis æbleskiver og bage pebernødder til jul, fastelavnsboller til fastelavn, måske servere påskeæg til påske eller bage en kage når de er en del af pædagogiske aktiviteter hvor børnene er inddraget f.eks.
At de har trillet pebernødder, lagt glasur på fastelavsbollerne m.m.

Vandmelon

Særlige hensyn

Stilles der særlige krav om, at barnet skal have specielt brød, drikkelse eller
lignende. Vil vi gerne tage hensyn hertil. Vi vil bede om en lægeerklæring. Såfremt der ikke forefindes lægeerklæring, må forældrene selv sørge for at opfylde kravene/ ønskerne. Vi kan evt. have brød, boller eller lignende liggende i fryseren.


Tegning af vandmelon

 

Læs også kostfolderen samt de seneste kontrolrapport fra institutionens køkkener herunder eller på: https://findsmiley.dk/

 

Dokumenter

Kontrolrapport Bulderby 2022

Shape Created with Sketch.

Kontrolrapport Bulderby 2023

Shape Created with Sketch.

Kontrolrapport 2023 Kastanieborgen

Shape Created with Sketch.

Kontrolrapport 2024 Kastanieborgen

Shape Created with Sketch.

Kostfolder

Shape Created with Sketch.